Meget mere Mozart
Mozart skrev masser af musik, nok til mange koncerter. Hans wienerklassiske stil falder de fleste let, samtidig med at det er en genre, vi måske ikke hører så meget i kirkerne - her har det i mange år været barokken og romantikken, der har været fremherskende.
Men Mozart skrev - især i sine unge år - meget musik for kirken, blandt andet en større samling af Epistelsonater, små satser skrevet til højmesserne i Salzburg og spillet i forbindelse med epistel-læsningen.
Koncerten suppleres med anden kammermusik af Mozart og andre.
Orkestret her en samling af gode, små stykker for kor og instrumenter, som kirkens eget kor eller kirkesanger kan optræde med. Vi har forslag i alle sværhedsgrader - fra enkle, eenstemmige stykker for bøn eller voksne, til 2-, 3- og 4-stemmige satser for kor og instrumenter. Vi sætter det hele sammen på dagen til glæde for både kor og menighed.
Besætning: 2 violiner, cello og blokfløjte/orgel.
Pris: 10.000 kr
MOZART
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-91) hører til den klassiske æras største genier. Hans produktion var enorm, og man finder nogle af musikhistoriens mesterværker i mange genrer hos ham.
Som søn af Salzburgkomponisten Leopold Mozart fik han undervisning fra starten og begyndte at komponere som 5-årig.
Wolfgang blev taget med rundt i Europa som vidunderbarn og optrådte som pianist for flere kongehuse.
17 år gammel fik han stilling ved det ærkebiskoppelige hof i Salzburg, hvor han dels skulle spille violin i orkestret, dels skrive musik til søndagens højmesser. Det var ikke et arbejde, Mozart var særlig glad for, men det høres ikke på musikken:
Mozart skrev en lang række veloplagte messer og stribevis af små kirkesonater, der føles lige friske her 250 år senere.
Mozarts musik favner hele følelsesspektret, men føles altid let og transparant.