Herlige Händel
Operamesteren fra London viser sig fra sin allerbedste og mest underholdende side, når sopranen Jette Rosendal akkompagneret af Hanne Tolbøll på blokfløjte samt Nicolai Skovgaard på cembalo og Johanne Andersson på barokcello triller og brillierer sig gennem et program med uddrag fra Händels bedste operaer – suppleret med kammermusik og evt. en lille afdeling med “Barok på dansk”: En Sct. Hans-Kantate af G. Ph. Telemann forsynet med dansk tekst samt kammermusik af stadsmusikant i Aarhus i 1760’erne Morten Rähs.
Med en kvartet lover vi et underholdende program, men er midlerne til stede, kan ensemblet udvides efter ønske med flere strygere, der giver mulighed for at vise flere sider af Händels musik.
PRIS: 9.000 kr. for 4 musikere
Programmet kan spilles hele året