Mini Passion

MINI PASSION

DEN FEMTE EVANGELIST
Bachs passioner hører til de absolutte sværvægtere af forkyndende værker i den kristne kultur. Bach kunne mere end blot skrive fantastisk musik, men havde indsigten til at anvende sin musik til at formidle og fortolke det kristne budskab.
Desværre er Bachs passioner også sværvægtere når det gælder kravene til de udøvende og antallet af musikere. Det er kun de færreste steder i Danmark hvor det er muligt at imødekomme kravet om to dygtige kor og råd til at engagere to orkestre på samme tid. Derfor ligger flere arier, recitativer og koraler og sover tornerosesøvn, og det er en skam for denne smukke musik.
Derfor har Den jyske Sinfonietta plukket satser ud af de to passioner og opfører dem som kammermusik. Programmet kan tilpasses behovet og kirkeåret:

- som koncert spilles en times program med en af passionernes koraler som fællessalme undervejs
- som koncert med deltagelse af kirkens eget kor kan der indføjes 2 eller 3 koraler der knytter an til de valgte arier. Koralerne kan synges i Bachs eget arrangement eller i en tillempet version for SAB eller lige stemmer
- som musikgudstjeneste med læsninger og fællessalmer. Her reduceres antallet af recitativer og arier for at give plads til gudstjenestens læsninger så den samlede længde bliver passende.
Programmet er naturlivis oplagt til tiden omkring påske, men det kan også passe til andre tider af kirkeåret, f.eks. de sidste søndage i kirkeåret, der deler noget af langfredags tematik.

Besætning:
Jette Rosendal, sopran
Mette Østergaard, alt
Hanne Tolbøll, blokfløjte
Kirsten Lund Jensen, blokfløjte
Johanne Andersson, cello
Nicolai Nielsen, orgel/cembalo
Pris: 14.000 kr.


PROGRAM
Johann Sebastian Bach (1685-1750):

Allegro moderato fra Triosonate i B- dur for 2 altblokfløjter og continuo - BWV 1039
Fra Matthæuspassionen: - BWV 244
Recitativ (S) Wiewohl mein Herz in Tränen schwimmt
Arie (S) Ich vill dir mein Herze schenken
Recitativ (A) Du lieber Heiland, du
Arie (A) Buß und Reu
Arie (A) Können Tränen meiner Wangen nichts erlangen
Recitativ (S) Er hat uns Allen wohlgethan
Arie (S) Aus Liebe will mein Heiland sterben

Fællessalme

Fra Johannespassionen: - BWV 24
Arie (S) Zerfliesse, mein Herze
Arie (A) Von der Stricken meiner Sünden
Arie (S) Ich folge dir gleichfalls

Allegro ma non troppo fra Triosonate i B- dur for 2 altblokfløjter og continuo - BWV 1039

Tryk her for link til tekstark med oversættelser af arierne.